Vi, Ann Cecilie og Bent Bruun ejer og driver både Varde Skydesimulator og Varde Fodboldgolf, begge beliggende på samme adresse. Varde Fodboldgolf etablerede vi i 2007 med en 18-huls bane, det var tænkt som en bibeskæftigelse, men der var så stor søgning på aktiviteten at vi i 2011 udvidede med endnu en 18-huls bane og samme år begyndte Ann Cecilie at arbejde fuldtids hjemme.

​Det fungerede godt med 2 18-huls baner, men lysten til at sætte mere igang dukkede på igen og i 2012 startede vi Varde Skydesimulator op.

På en væg i vores "klubhus" satte vi en 32 m2 storskærm op og mørke lagde hele lokalet så det kunne fungere med projektor og laser geværerne. Det blev så godt modtaget af vores gæster, at vi i 2013 opførte en ny bygning til formålet med en 42 m2 storskærm..

På væggene i skydesimulatoren hænger forskellige trofæer som vi har fået foræret til at pynte med, derudover hænger der også trofæer fra en familie jagt i Sydafrika og på gulvet ligger nogle skind derfra.

​Det vil næsten altid være Bent som tager sig af instruktør opgaven, dog kan det i få tilfælde være Ann Cecilie eller en af familiens voksne sønner som tager imod og guider igennem skydningen. Alle fem i familien har jagttegn, men det er mest "hygge jagt" der drives da den store interesse ligger i at gøre det attraktivt for fugle og andet vildt at opholde sig i området

​Bent har været jæger helt fra ung og har erfaring som flugtskytte i over 30 år og er også uddannet flugtskydnings instruktør.

​Så uanset om I er kommet for sjov eller vil have mere relevant træning i lerdueskydning, reaktion eller jagt er I i gode hænder og kommet til det rette sted.​

Til info:

Åbent alle ugens dage, hele året rundt

Booking nødvendig

Medbring selv drikkevarer

Vi laver gerne gavekort

Dyr må ikke medbringes

Kontant eller MobilePay. Vi tager ikke imod Dankort eller andre betalingskort.

Betaling ved ankomst

 

Varde Skydesimulator

Armvangvej 14, 6800 Varde
CVR: 15071877
Tlf: 24 93 29 94
Mail: info@varde-fodboldgolf.dk

Åbningstider

  • Alle dage: 10:00 - 22:00

Følg os